Ulighed i sundhed

Opvækstvilkår, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, arv og levevis spiller alt sammen en rolle for uligheden i vores alle sammens sundhed.

Det er ikke kun et individuelt problem. Der eksisterer allerede en række gode indsatser, som er rettet mod at forandre og påvirke ulighed i sundhed. Det er dog kendetegnende, at man som oftest arbejder relativt isoleret med indsatser, der er rettet mod mere enkeltstående og individuelle faktorer, idet det er så komplekst at ændre fundamentalt på de strukturelle grundvilkår, som er årsagen til ulighed i sundhed.

Ved et bredt samarbejde og helhedsorienterede, systematiske indsatser, er mulighederne for at ændre fundamentalt på strukturelle udfordringer, der medfører følgende eksempler på individuelle udfordringer, væsentligt større.

Livsstilssygdomme

Usund livsstil fører i mange tilfælde til livsstilssygdomme, ofte kroniske eller livstruende. Risikofaktorer som overvægt, rygning, manglende motion, alkoholforbrug og usunde kostvaner øger risikoen for, at man får alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte- karsygdomme og livsstilssygdomme som diabetes.

Blandt mennesker med kortere uddannelsesbaggrund er der forholdsmæssigt flere overvægtige og storrygere, og der er flere, der lever usundt og dyrker for lidt motion sammenholdt med mennesker med længere uddannelse. Kun hvad angår alkoholforbrug, er der ikke en tydelig social slagside.

De sociale forskelle i sundhed har således store konsekvenser. Dette pointeres også i den forrige regerings plan “Sundere liv for alle – nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år” fra januar 2014. Her fremhæves det at:

  • Der er 10 års forskel i middellevetiden mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af de danske mænd.
  • 60 til 70 % af den sociale ulighed i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol.
  • Risikoen for indlæggelser er væsentligt større for mennesker med mindre end 10 års uddannelse end for mennesker med mere end 14 års uddannelse.

KRAM faktorer

Kalundborg placerer sig dårligt sammenholdt med andre kommuner, hvad angår eksempelvismiddellevealder. I Sundhedsprofilen fra 2013 ligger Kalundborg indenfor næsten samtlige KRAM-faktorer (Kost, rygning, alkohol og motion) endvidere under regionsgennemsnittet (se nedenstående tabel). Sammenlignes der med Sundhedsprofilen fra 2010 er det ikke muligt at identificere en positiv udvikling.

Det er kendetegnende, at ulighed i sundhed også har et geografisk udtryk. Region Sjælland er kendetegnet ved, at særligt udkantskommunerne i den sydlige og vestlige del af regionen både hvad angår socioøkonomiske forhold og sundhedsparametre indtager en yderst kritisk placering sammenlignet med øvrige kommuner.

Valg af kommune

Vores ambition er at tage afsæt i problemernes grundforudsætning, som er udgangspunktet for dette initiativ. Ambitionen er at igangsætte et initiativ, der helt grundlæggende kan gøre en forskel for at sikre bedre sundhed for unge i én af de mest udfordrede kommuner i Region Sjælland: Kalundborg.  Tabellen til venstre viser nogle af centrale udfordringer, som de kommer til udtryk i kommunen sammenholdt med resten af regionen/landet.

Valget af kommunen er begrundet i, at den har store sociale og sundhedsmæssige udfordringer og at der ikke er igangsat andre større tværgående sundhedsmæssige initiativer.

I kommunen har der endvidere i den indledende afdækning af mulighederne for at igangsætte initiativet tegnet sig et billede af, at såvel kommunale, som frivillige aktører og erhvervsliv har stor interesse i at bidrage til at tegne og udvikle initiativet.

Hvornår skal man sætte ind?

Der eksisterer allerede en række gode indsatser, som er rettet mod at forandre og påvirke usund levevis med særlig fokus på de mest udsatte befolkningsgrupper. Det er dog kendetegnende, at man som oftest arbejder relativt isoleret med indsatser, der er rettet mod mere enkeltstående faktorer, idet det er så komplekst at ændre fundamentalt på de grundvilkår, som er årsagen til ulighed i sundhed. Hvis man for alvor skal ændre og mindske ulighed i sundhed er det vigtigt at sætte tidligt ind.

Udviklingen i barnets tidlige leveår lægger således grunden til individets fysiske, psykiske og kognitive kompetencer resten af livet (Sundhedsstyrelsen 2011: 43). Risikofaktorer og sygdomsårsager akkumuleres gennem et liv, og risikofaktorer tidligt i livet øger sårbarheden for helbredseffekter af det, som sker senere. (Stegeager 2015: 20). Derfor er den forskningsmæssige anbefaling også, at indsatser, der sigter på at have betydning for udviklingen i fremtiden, må arbejde med de forhold, der påvirker barnets sociale position og helbred fremadrettet (Stegeager 2015).