Collective Impact

Collective Impact er en struktureret tilgang til at arbejde med vanskelige sociale problemer, hvor alle arbejder sammen på tværs af sektorer og skaber fælles mål – for at finde fælles løsninger.

Collective Impact består af 6 elementer:

#Ung&SundLivskraft bygger på erfaringer fra USA og Canada, hvor det på kort tid er lykkedes at skabe imponerende resultater med håndtering af svære sociale og sundhedsmæssige problemer ved at anvende Collective Impact som værktøj.

Fx har det velrenommerede og banebrydende projekt Harlem Children’s Zone i New York med stor succes arbejdet med at forbedre uddannelsesniveauet blandt bydelens unge. Et andet New York-baseret projekt er ligeledes på få år lykkedes med at nedbringe ungdomskriminaliteten i hele staten markant. Et tredje eksempel er byen Red Wing i det midtvestlige USA, hvor man over en årrække har formået at øge skoleparatheden blandt udsatte børn med 50 pct. Disse projekter trækker alle på tankegods og metoder fra tilgangen Collective Impact.

Collective Impact-tilgangen er udviklet gennem systematisk opsamling af vellykkede erfaringer med at skabe social forandring. Den grundlæggende præmis i tilgangen er, at det er nødvendigt at sætte helhedsorienteret ind fremfor at tro, at man kan ‘fikse’ et del-element af systemet og forvente effekt i stor skala. Et initiativ for overvægtige børn og familier, eller et intensiveret indsats for børn af alkoholikere kan fx ikke alene ændre på de grundforsætninger, der skal være til stede for at skabe et godt og sundt liv for alle.

Grundstammen i Collective Impact er en tværsektoriel alliance af organisationer, som samarbejder om at løfte og tage ansvar i fællesskab for en given problemstilling. Tilgangen består af 5 komponenter, som tilsammen bidrager til, at en række forskellige aktører kan gå sammen om at udvikle nye løsninger på komplicerede samfundsmæssige problemstillinger. Collective Impact blev oprindeligt beskrevet af John Kania og Mark Kramer i en artikel fra 2011, hvor forfatterne i fem elementer sammenfatter kendetegnene for store initiativer, som lykkes. Som led i SUS’ arbejde med principperne i Danmark, er der  tilføjet et 6. element i form af brugerinddragelse.

Tilgangen minder på mange måder om tænkningen i andre former for partnerskaber, men der lægges i Collective Impact ekstra vægt på det fælles ejerskab og betydningen af ændring af tænkningen hos aktørerne, så man med udgangspunkt i en stærk vision, hver især bidrager til opnåelse af de fælles mål. I Collective Impact arbejdes der ud fra en forståelse af, at fundamentet for at lykkes er tillid og gensidig forpligtelse mellem aktørerne, og at der skal være en sekretariatsfunktion, som skal facilitere, og at der skal være en klar ramme for opfølgning på resultater, som der styres efter.

Grunden til, at vi peger på Collective Impact som tilgangen, der kan bruges til at håndtere at nå et mål om øget sundhed for unge i Kalundborg kommune, er, at der er tale om en kompleks problemstilling, så ingen aktør, aktivitet eller indsats alene kan løse den. Der er helt basalt behov for, at alle kræfter forenes og i fællesskab udvikler nye tilgange og metoder.

Det nye i nærværende initiativ er, at graden af involvering tages til et strategisk niveau, og at aktørerne tager fælles ansvar for at løse problemerne. Konkret etableres i forløbet en tværsektoriel alliance af aktører fra alle sektorer, som samles om at udvikle fælles vision og målsætninger for med afsæt i at skabe bedre sundhed for generationer af unge i fremtiden.

Det måske vigtigste element i Collective Impact er en enighed og opmærksomhed blandt alle aktørerne om, at man i fællesskab må gentænke og udvikle eksisterende og nye indsatser og perspektiver for at ændre på en uacceptabel situation. Collective Impact skaber en fælles ramme for helhedsorienteret og koordineret handling på tværs, hvor indsatser og viden deles.

I kraft af en fælles vision, fælles mål og en fælles organisatorisk ramme øges muligheden for, at aktørerne igennem fælles besluttede indsatser gensidigt kan styrke og supplere hinandens roller og muligheder.

En styregruppe af centrale aktører og med stærk ungerepræsentation koordinerer og definerer særlige indsatsområder sammen med aktører fra lokalsamfundet. Der oprettes arbejdsgrupper, som planlægger de konkrete tiltag og aktiviteter som understøtter visionen og målene. Konkrete tiltag og aktiviteter vil således stadig eksistere, men ikke løsrevne fra hinanden. Styregruppen følger løbende initiativernes effekt – kan vi se en bedring som forventet eller er der brug for justeringer for at opnå bedre resultater?

Alt i alt vil en Collective Impact tilgang medvirke til en mere sammenhængende og koordineret indsats, hvor de unge selv, en række aktører og sektorer sammen vise risikovillighed og afsøge nye veje. En indsats centreret om at forebygge at nye generationer af unge vokser op til ulighed i sundhed.

EKSEMPEL: The Colorado’s Healthy Schools Collective Impact

I staten Colorado er et storstilet Collective Impact initiativ i gang under overskriften ’The Colorado Education Initiative’. Initiativet er sammensat af en række tværsektorielle aktører, og samarbejder både med hvad der svarer til ministerier, styrelser, kommuner og skoler på tværs af staten.

Målet er at accelerere læring og resultater for alle Colorado skoleelever: ” Vi tror, at alle elever kan udfolde deres fulde potentiale med den rette understøttelse i form af effektive ledere i alle skoler, effektive lærere i hvert klasseværelse og sunde og engagerende miljøer, der antænder en passion for læring i hver elev.”

Initiativet har formuleret en overordnet vision for indsatsen. Visionen er guidende for de fire hovedindsatsområder, der arbejdes med. Et af disse indsatsområder er Health & Wellness, der er organiseret omkring fire arbejdsgrupper:

  • Omfattende fysisk aktivitet
  • Ernæring
  • Adfærdsmæssig sundhed (socialt, følelsesmæssigt og mentalt)
  • Sundhedsydelser og tilbud til elever

Arbejdsgrupperne er bredt sammensat af relevante organisationer, statslige styrelser, nonprofits, skoler og distrikter. Kravet til deltagerne er, at de brænder for at gøre en forskel, og at de derudover enten har ekspertise på området, erfaring med programmer til at opbygge sunde skolemiljøer eller ved hvordan man arbejder med afsæt i ’bedste tilgængelige viden’ på skoleområdet.

Arbejdsgrupperne mødes op til to gange månedligt (1-2 timer hver) i initiativet første ni til 12 måneder.